Knoglemarvstransplantation med stamceller fra navlesnorsblod.

Udover at få bloddannende stamceller fra raske voksne donorer, kan man få bloddannende stamceller fra navlesnorsblod.
Den store fordel ved at anvende navlesnorsblod er, at der ikke behøver at være fuldstændig overensstemmelse mellem vævstyper på donor og patient. Det betyder, at der med meget stor sandsynlighed vil kunne findes matchende navlesnorsblod til de ca. 10-15 danske patienter, der årligt har brug for en knoglemarvstransplantation for at blive helbredt, men hvor der ikke kan findes en vævstypeegnet voksen donor.
Et problem ved anvendelse af navlesnorsblod til knoglemarvstransplantation er, at der ikke er så mange bloddannende stamceller. I en enkelt enhed af navlesnorsblod vil der typisk kun være celler nok til at transplantere en person på højst ca. 30-40 kg, afhængigt af hvor godt vævstyperne passer sammen. På grund af det lave antal stamceller i navlesnorsblod har det i en årrække kun været muligt at transplantere børn med navlesnorsblod. I de senere år har man imidlertid fundet ud af, at man kan transplantere voksne, hvis man bruger navlesnorsblod fra to navlesnore samtidigt. Denne behandling blev i Danmark gennemført for første gang i sommeren 2010.
Knoglemarvstransplantation for leukæmi, medfødte immundefekter og andre arvelige sygdomme har kun virkning, hvis der anvendes navlesnorsblod fra en anden end patienten selv. Navlesnorsblodet bliver derfor købt i offentlige navlesnorsbanker rundt om i Verden. Heldigvis har en lang række lande, f.x Tyskland, USA, Frankrig, Spanien, Sverige, Finland og mange flere offentlige navlesnorsbanker, hvorfra man kan købe nedfrossent navlesnorsblod.

Anne Fischer-Nielsen

Overlæge Ph.D.
Stamcellesektionen
Klin. Immunol. Afd.
Rigshospitalet

Der er ikke i offentligt regi i Danmark, oprettet banker for navlesnors stamceller.

De private stamcellebanker, der opsamler navlesnors stamceller, gør dette for at de oplagrede stamceller skal kunne anvendes til personen selv, hvis der på et senere tidspunkt i livet skulle opstå behov for en autolog stamcelletransplantation, dvs. at personen er sin egen donor. Det er altså ikke meningen, at disse stamceller kan stilles til rådighed for andre, den såkaldte allogene transplantation. Dette ville være tilfældet, hvis der blev oprettet en offentligt stamcellebank baseret på navlesnors stamceller. Privat stamcellebank i Danmark, Stemcare.

Perspektiver i opbevaring af navlesnorsstamceller – også for søskende.

Knoglemarvstransplantationer har længe været standardbehandling i forbindelse med fx leukæmi, og stamceller fra knoglemarv og navlesnor bruges i dag til behandling af 79 sygdomme. Antallet af sygdomme, der kan behandles med stamceller er stadig stigende.
I første halvdel af 2010 oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller. De fleste forskere er imidlertid enige om, at man også i fremtiden vil anvende forskellige kilder til stamceller afhængigt af sygdommen, der skal behandles.

Indtil videre er ca. 20.000 mennesker på verdensplan behandlet med stamceller fra navlesnorsblod. Heraf udgør 2/3 navlesnorsstamceller givet fra én søskende til en anden. Egne stamceller kan anvendes til behandling af ikke-arvelige sygdomme, og der er fx indtil videre anvendt navlesnorsstamceller til behandling af børn med diabetes type 1, samt til børn med neurologiske lidelser inklusive mindst 124 børn med cerebral parese. Har man egne navlesnorsstamceller nedfrosset, har man altid garanti for at have vævsforenelige stamceller til rådighed, hvis man rammes af en sygdom, der kan behandles med egne stamceller.Herudover kan søskende i mange tilfælde bruge hinandens stamceller, fx i forbindelse med behandling af leukæmi.Navlesnorsstamceller, der opbevares i privat regi, hvilket endnu er den eneste mulighed herhjemme, er barnets ejendom. Indtil barnet fylder 18 år, træffes alle beslutninger vedr. stamcellerne af forældrene, herefter af barnet, som nu er blevet myndigt. En privat virksomhed, der står for opbevaringen, har på intet tidspunkt har råderet over de opbevarede stamceller.

Christophe N.  Poirel Madsen
Laboratory Manager
StemCare A/S