Baggrunden for siden.

1995 fik jeg en lille tatovering.
Alt var godt, men desværre fik min nevø Lasse kort tid efter konstateret en form for leukæmi. Dette krævede at han skulle havde udskiftet sin knoglemarv, og da han er enebarn var der ikke en bror/søster som kunne træde til. Vi andre i familien forsøgte at træde til, men ingen af os kunne bruges, desværre. Rigshospitalet måtte derfor rette deres søgen ud i den store verden og gudskelov fandt de en egnet donor i Norge og alt er nu godt. Men dette gav mig det indtryk, at der i Danmark ikke findes ret mange knoglemarvsdonorer, så jeg henvendte mig på Rigshospitalet.

Her fik man på daværende tidspunkt udleveret et skema inden, at man fik lov til at afgive blod, som skulle testes for, om man var egnet som knoglemarvsdonor. Der var et punkt som spurgte, om jeg var blevet tatoveret inden for det sidste år, og da jeg jo var blevet dette, skulle jeg derfor i karantæne i et år!! Men dette kunne jeg ikke forstå da jeg hos den lokale blodbank i Næstved ALDRIG var blevet spurgt om dette. Jeg henvendte mig derfor til bloddonorerne i Næstved og Sundhedsministeriet. Grundet dette er der i dag i alle landets blodbanker ENS regler for, hvad man spørger en bloddonor om. Jeg var den gang og i dag også, ikke i tvivl om, at der er en god kontrol men, at vi ALDRIG må sætte sikkerheden til en side. Du og jeg kan jo begge få brug for hjælp en dag, og så vil vi også kræve, at det er et sikkert indgreb som skal foregå!

Venlig hilsen
Alan Gothchalk Stougaard